3 gode råd til tilbagebetalingen af et lån

Hvis du har stiftet gæld, vil du sandsynligvis gerne af med gælden hurtigst muligt. Hvis du har lånt et større beløb, kan det hele godt virke uoverskueligt. Det gælder særligt, hvis din økonomi er en smule presset i forvejen. Her på siden får du 3 gode råd, der kan gøre tilbagebetalingen af dit lån mere overskuelig.

Få et overblik over din økonomi

Først og fremmest skal du have skabt et overblik over din økonomi. Hvordan ser dine udgifter og indtægter ud, og hvad er dit rådighedsbeløb? Den vej igennem kan du nemlig finde ud af, hvor mange penge du har til det månedlige afdrag. Hvis du ønsker dit budget så overskueligt som muligt, bør du lave det i Excel. Her kan du nemlig hurtigt tilpasse, hvis din indtægt falder eller stiger. Du kan sætte budgettet sådan op, at du kan konsekvenserne af dine budgetændringer. Sparer du 500 kroner på madbudgettet, kan du se, hvordan det påvirker din økonomi. Det kan være meget motiverende, når du skal afdrage på et lån. Nu skulle du gerne have et fornuftigt overblik over din økonomi, og du kan derfor gå videre til råd nr. 2.

Kan du lave nogle besparelser?

Mangler du fortsat nogle penge, når alt er trukket fra, så er der nogle kneb, du kan tage i brug. Et godt sted at begynde er ved at kigge på dine abonnementer. Kan du undvære dine streamingtjenester eller dit fitness abonnement i den periode, hvor du betaler lånet tilbage? Et andet sted du kan spare penge, er på madbudgettet? Kan du planlægge dine indkøb bedre, eller måske gå efter de varer, der er på tilbud? Langt de fleste husstande kan uden problemer spare et par hundrede kroner på madbudgettet om måneden. På den lange bane kan det hurtigt blive til mange penge. Et sidste sted du kan spare, er på elregningen. Sørg for at slukke lyset i de rum, hvor du ikke opholder dig. Hvis du har nogle dyre pærer, kan du overveje at skifte dem ud med elsparepærer.

Har du brug for penge her og nu?

Hvis du står og mangler penge til afbetalingen af lånet her og nu, har du stadig nogle muligheder. Måske kan du tage ekstra timer på dit arbejde, eller også kan du sælge ud dine brugte ting. Måske har du et par sko eller en taske, du kan få penge for? Et andet bud kan være nogle brugte møbler, som du alligevel har tænkt dig at udskifte. Gennemgå din bolig og saml nogle ting sammen, som du gerne vil sælge. Så kan du enten oprette dem i salgsgrupper, på auktioner eller lave et loppemarked.

Følger du ovenstående råd, så er du allerede godt på vej til at gøre afbetalingen af dit lån uden sikkerhed lettere. Hvis det stadig kniber, kan du kontakte din låneudbyder for at høre om mulighederne for at ændre på lånet, så de månedlige afdrag passer til din økonomi.